Elbil: Langsom hurtigladning - symptomer, årsager, løsninger

• Hvad er det? Langsom lynladning opstår, når din elbil lader markant langsommere end forventet på en DC-lynlader (højhastighedslader). Det betyder, at ladestationen leverer færre kW end bilen burde kunne modtage, hvilket forlænger ladetiden betragteligt. 

• Typiske årsager: Et koldt batteri, et batteri der allerede er halvt fyldt, eller deling af strøm med en anden bil er ofte forklaringen. Også bilens egne begrænsninger eller software kan spille ind – nogle modeller (fx visse VW ID.4 og Skoda Enyaq-versioner) er fra fabrikken begrænset til 50 kW hurtigladning, medmindre de opgraderes. 

• Konsekvenser: Du bruger unødigt lang tid ved ladestanderen og risikerer forsinkelser på lange ture. I nogle tilfælde kan langsom ladning også betyde højere omkostninger – især hvis ladestationen takserer pr. minut, hvilket straffer biler der lader langsomt. 

• Løsninger: Heldigvis kan mange tilfælde løses. Du kan forvarme batteriet inden ladning, planlægge ladestop når batteriet er lavt (fx ~10-20% tilbage) og undgå at lade helt til 100% på lynlader. Sørg for at din bils software er opdateret, og tjek om der er kendte serviceopdateringer, der kan øge ladehastigheden. 

• Professionel hjælp: Hvis din bil konsekvent lynlader langsomt under ideelle forhold, kan det tyde på et teknisk problem. Her står vi hos BoxNow klar til at hjælpe – vores mobile værksted kan diagnosticere og udbedre fejl, så du hurtigt kommer tilbage på vejen med fuld ladehastighed. 

1. Symptomer på langsom lynladning
2. Årsager til langsom lynladning
   1. Batteriets temperatur
   2. Batteriets ladestand (SoC) 
   3. Delt effekt og travle ladere
   4. Bilens egne begrænsninger (design og software)
   5. Fejl og slitage 
3. Konsekvenser af langsom lynladning
4. Løsninger på langsom lynladning
5. Gør det selv eller værksted?
6. Hvordan kan BoxNow hjælpe dig med langsom lynladning?

Måske står du ved en 150 kW-lader, men bilen modtager kun 50-70 kW ifølge displayet på ladestanderen eller bilens app. Hvis du bemærker, at batteriprocenten kun kravler langsomt op, eller at “tid til 80%” pludselig er væsentligt længere end det plejer, er der sandsynligvis noget galt. For eksempel oplevede en tester af VW ID.7, at bilen kun tog imod ~67 kW på en 150 kW-lynlader – trods forvarmet batteri og 31% startopladning. Det er et klassisk symptom: Effekten (kW) når slet ikke op i nærheden af det lovede. 

Du kan også mærke symptomet indirekte. Hvis du har ladet din bil mange gange før, kender du måske rutinen – fx at gå en tur eller købe en kop kaffe, mens bilen lader. Hvis kaffen er drukket, og bilen stadig mangler meget, tyder det på unormal langsom ladning. Bilen selv kan nogle gange give en indikation: Nogle modeller viser ladeeffekten på infotainment-skærmen eller instrumentbrættet. En anden indikator er ladehastigheden i km rækkevidde per minut; hvis den er lav (fx kun 2-3 km/minut, når du normalt får 7-10 km/minut), så lader du langsomt. 

Endelig kan ladestanderens lyd og opførsel give et hint. Lynladere afgiver typisk en kraftigere brummen eller køleblæser-lyd, når de leverer høj effekt. Hvis laderen “føles” som om den kører på halv kraft – fx ventilatorerne kører ikke særlig hårdt – og bilen lader langsomt op, så er det ikke bare din fornemmelse; der er mindre strøm end der burde. Kort sagt: Symptomet er tydeligt, når din elbil simpelthen ikke får det “lyn” i lynopladningen, som du forventer i forhold til bilens specifikationer og ladestationens rating. 

Gå til toppen af siden.

Batteriets temperatur 

Et elbilsbatteri er lidt ligesom Guldlok i eventyret – det bryder sig hverken om at være for koldt eller for varmt. Når batteriet er koldt (typisk en kold vinterdag eller efter bilen har stået stille i frostvejr), vil kemien indeni have høj modstand, og bilens batteristyring begrænser ladeeffekten for at beskytte cellerne. Resultatet er langsommere opladning, indtil batteriet selv er varmet op. Opladningen i sig selv genererer noget varme i batteriet, så effekten kan stige efter nogle minutters ladning – men indtil “isbryderen” er i gang, går det trægt. 

Omvendt kan et meget varmt batteri også sænke farten. Hvis du har kørt langt på motorvej en varm sommerdag eller lynladet mange gange i træk, kan batteriet blive så varmt, at bilen skruer ned for ladeeffekten for at undgå overophedning. Ekstrem varme kan skade batteriet, så beskyttelsessystemet går ind og drosler farten for at undgå thermal runaway (ukontrolleret overophedning). De fleste moderne elbiler har aktiv køling, men det har sine grænser. Så både isnende kulde og stegende hede er batteriets fjender, når det gælder lynhurtig ladning. 

Batteriets ladestand (SoC) 

”Biografsæde-effekten” er et malende udtryk Clever bruger om, hvordan opladningen går langsommere, jo mere batteriet er fyldt. Forestil dig en biografsal: Når salen er tom, finder folk hurtigt på plads (høj ladeeffekt). Men som sæderne fyldes, går det langsommere med at få de sidste på plads – der opstår trængsel. På samme måde lader et næsten tomt batteri lynhurtigt, mens et batteri på fx 70-80% fyldning automatisk tager imod strømmen langsommere. 

Det betyder, at du sjældent får maksimal effekt hele vejen under en ladning. Faktisk tager de sidste ~20% ofte lige så lang tid som at gå fra 20% til 80%. Bilen reducerer strømmen for at balancere cellerne og skåne batteriet, når det nærmer sig fuldt opladet. Så hvis du oplever langsom lynladning og batteriet allerede er 85-90% fuldt, er forklaringen sandsynligvis bare denne normale ladeprofil. Her er alt altså som forventet – det føles blot langsomt, fordi de første procent gik meget hurtigt. 

Delt effekt og travle ladere 

Ikke alle ladestationer giver fuld skrue til hver bil, især ikke hvis flere lader samtidig. Mange lynladere har to udtag, og ofte deler de interne komponenter strømmen mellem de to stik. Så selvom ladestanderen er mærket til fx 300 kW, kan det være summen for begge udtag. Hvis du holder ved en “300 kW”-lader og en anden bil lader på nabostikket, kan I måske få ~150 kW hver – eller mindre, alt efter hvordan systemet fordeler strømmen. 

Derudover kan selve forsyningen til ladeparken være en flaskehals. Et opsigtsvækkende eksempel er Clever-stationen ved Vejle Syd, hvor anlægget i en periode var “nedgraderet” til halv effekt pga. manglende strøm fra elnettet. Her oplevede selv en ny VW ID.7 kun ~67 kW ud af 150 kW, fordi forsyningsselskabet ikke leverede nok ampere til stationen den dag. Ladeoperatøren kan dimensionere efter en gennemsnitlig belastning – og under sjældne spidsbelastninger med mange biler samtidig kan effekten pr. bil falde. Ifølge Clever er det usædvanligt, men Elbilforeningen hører om det fra tid til anden. Bottom line: Hvis alle suger strøm på én gang, kan “lyn”laderen opføre sig som en langsom lader, simpelthen fordi der ikke er strøm nok til at alle kan få maksimal effekt. 

Bilens egne begrænsninger (design og software) 

Hver elbil har sin maksimale ladeeffekt – og den kan nogle gange overraske bilejeren. For det første: Hvis bilen kun kan tage imod fx 100 kW, hjælper det ikke, at laderen kan levere 150 kW. Bilen sætter loftet. Omvendt, hvis bilen er i stand til 250 kW (som fx Tesla Model 3/Y Performance på de nyeste Superchargers), men laderen kun er på 150 kW, så er det laderen, der er flaskehalsen. Den laveste fællesnævner bestemmer farten. Mange tilfælde af “langsommere end lovet” skyldes simpelthen, at bil og lader ikke matcher hinanden ift. maks. effekt. 

Derudover kan bilens batteristyring og software begrænse hastigheden af hensyn til batteriets sundhed. Tesla er et kendt eksempel: Hvis man DC-lynlader ekstremt ofte, begynder bilen at sænke ladehastigheden for at skåne batteriet. Tesla forklarede, at efter et meget stort antal Supercharge-sessioner kan den maksimale ladeeffekt falde en anelse som følge af fysiske ændringer i cellerne – det handler om at bevare batterikapaciteten længst muligt. I et konkret tilfælde oplevede en Tesla-ejer, at hans bil ikke kom over 90 kW, hvor den før havde ligget tæt på 120 kW, efter hundredvis af lynladninger. Tesla bekræftede, at bilen “opererer som designet” for at undgå yderligere degradering. Det er altså en bevidst, permanent begrænsning indbygget af producenten for at passe på batteriet. 

Også softwareopdateringer kan spille ind: Nogle gange udsender bilproducenter opdateringer, der justerer ladealgoritmerne. For eksempel valgte Volkswagen-koncernen sidste år at beskytte hardware ved AC-ladning; det resulterede i langsommere ladning hjemme for nogle ejere. Tilsvarende kan en opdatering ændre DC-ladeprofilen. Det er ikke altid, man som forbruger bliver tydeligt informeret, men pludselig lader bilen måske lidt langsommere i visse situationer for at forlænge batteriets levetid. Dette ser man typisk som “når bilen er næsten fuld eller meget kold, går den tidligere ned i effekt end før”. 

Endelig er der hardware-forskelle mellem bilversioner. Her er importbiler et vigtigt eksempel: Mange danskere har købt brugte elbiler fra udlandet, og en del har opdaget, at bilerne lader langsommere end forventet. FDM har påpeget, at basismodeller af Skoda Enyaq og VW ID.4 fra fx Tyskland eller Frankrig kan være begrænset til 50 kW DC-ladning. I Danmark blev de fleste solgt med 100-125 kW lynladning fra importøren, men i udlandet var hurtigladning over 50 kW nogle steder ekstraudstyr. Det betyder, at hvis du køber en importeret ID.4 med lille batteri, kan den opføre sig som en “hurtiglader” (50 kW max) i stedet for en lynlader. Symptomet er netop, at den aldrig kommer over ~50 kW på skærmen. Den gode nyhed: Det kan løses med en software-opgradering. For en Skoda Enyaq med stort batteri kostede det ca. 4.000-5.000 kr at få åbnet for fuld lynlade-hastighed via ny software hos forhandleren. Men det kræver, at man er opmærksom – ofte står det med småt i salgsopstillinger, hvis bilen kun lynlader med lav effekt. 

Fejl og slitage 

Selvom det er mindre hyppigt, kan der også være deciderede fejl på spil. En defekt temperaturføler i batteriet, en kølepumpe der ikke kører optimalt, eller slitage på højvoltsbatteriet kan medføre, at bilen begrænser ladeeffekten som sikkerhedsforanstaltning. Hvis fx batteriets kølesystem ikke fungerer, vil batteriet hurtigt blive varmt under ladning, og bilen vil straks skrue ned for strømmen for ikke at skade noget. Ligeledes, hvis der er ubalance mellem cellerne eller batteriet er aldrende, kan BMS (Battery Management System) være mere konservativ og lade langsommere for at lade forsigtigt op. 

En sjælden gang kan problemet også ligge i ladekablet eller stikket – hvis der er beskadigede kontakter, snavs eller lignende, kunne det potentielt give modstand eller varmeudvikling, der får systemet til at drosle effekten. De fleste moderne CCS-lynladere overvåger dog temperaturen i stik og kabel nøje og vil afbryde, hvis noget er galt. Men det er værd at nævne: Har ladestanderen selv en fejl eller slidt kabel, kan det være årsag til langsom ladning. I praksis vil man ofte kunne se det ved at prøve en anden stander: Hvis bilen lader normalt på et andet kabel samme sted, så var den første muligvis defekt. 

Gå til toppen af siden.

En opladningspause, der skulle have taget 15-20 minutter, kan pludselig tage 40 minutter eller mere. Det kan være forskellen på at nå frem til tiden eller ej, hvis du fx er på langfart fra København til Aarhus med familien og havde planlagt et kort stop undervejs. Børnene på bagsædet bliver utålmodige, og dine medpassagerer begynder at studere uret: “Burde vi ikke være kørt videre nu?”. Stressniveauet kan stige, fordi tidsplanen ryger. For dem, der bruger elbilen professionelt (fx taxa- eller erhvervskørsel), kan langsom ladning direkte påvirke indtjeningen. Mere tid brugt på at lade betyder mindre tid med hjulene på vejen. Selv for almindelige pendlere kan det være en gene i hverdagen – hvis din morgenladning ved en offentlig lader pludselig tager så lang tid, at du kommer for sent på arbejde, er det et alvorligt irritationsmoment. Der er også en økonomisk konsekvens i visse tilfælde. De fleste offentlige lynladere i Danmark afregner heldigvis pr. kWh, så du betaler for den energi du får, ikke for tiden det tager. Men nogle operatører eller roamingtjenester kan have timelementer. For eksempel har Shell Recharge på visse standere minutbetaling (~2,34 kr/minut) i samarbejde med nogle operatører. Hvis din bil kan lade meget hurtigt og du ankommer med næsten tomt batteri, kan minutbetaling faktisk være billigt – du får mange kWh på få minutter og ender måske med en effektiv pris på ~1,50 kr/kWh. Men det kræver, at bilen udnytter hvert minut optimalt. Hvis din bil derimod lader langsomt, bliver prisen per kWh astronomisk høj fordi tiden løber. Du risikerer at betale i dyre domme for strømmen, hvis ikke du afbryder i tide. FDM fraråder da også generelt minutmodellen, netop fordi den straffer biler med langsommere ladning og gør markedet uigennemskueligt. Selv uden minutafregning kan langsom ladning koste dyrt indirekte. Hvis du er nødt til at lade længere end planlagt, kan du blive ramt af evt. parkeringsgebyrer ved ladestanderen (nogle steder opkræves “stå-gebyr” efter fx 45 minutter). Det kan også betyde, at du må lade til en højere SOC end optimalt (fordi det gik så langsomt, at du tænker “nu bliver vi bare til 90% for en sikkerheds skyld”), hvilket igen tager tid og måske kræver mere strøm end hvis du havde kunnet køre videre tidligere. På en lynlader koster strømmen typisk 3-6 kr/kWh alt efter udbyder og abonnement – så hver ekstra kWh du hælder på pga. ineffektiv ladning er penge direkte op af lommen. 

Endelig er der den mentale konsekvens: Frustration og usikkerhed. Elbilister kalder det “ladeangst”, når man bliver nervøs for, om man nu kan få nok strøm på inden næste møde eller næste stop. Hvis man gentagne gange oplever langsom lynladning, kan det slide på tilliden til bilen og infrastrukturen. Det er selvfølgelig uheldigt, da elbilens fordele så drukner lidt i bekymringer. Heldigvis, med forståelse for årsagerne og de rette løsninger (mere om det nedenfor), kan man genvinde kontrollen og planlægge sig ud af de fleste problemer – og skulle uheldet være ude pga. en teknisk fejl, kan vi hos BoxNow heldigvis hjælpe dig hurtigt videre. 

Gå til toppen af siden.

1. Forvarm batteriet: Da kulde er en hyppig synder, er det smart at sikre, at batteriet er varmt, inden du lynlader. Mange moderne elbiler (Tesla, Ford, VW, Hyundai m.fl.) har en funktion til batteriforvarmning. Ofte aktiveres den automatisk, hvis du indtaster en lynlader som destination i bilens navigation – så varmer bilen batteriet op under kørslen derhen. Hvis din bil har en sådan funktion, så brug den endelig. Har den ikke, kan et tip være at køre bilen lidt mere “aktivt” inden ladestoppet eller lade den stå et sted i solen om vinteren, så batteriet ikke er dybfrossent. BoxNow-mekanikerens tip: På en iskold dag kan du evt. AC-lade (hjemme eller ved en normallader) de sidste par kWh inden turen – den relativt ineffektive AC-ladning genererer varme i batteriet som bonus, så det er lunere, når du når frem til lynladeren. 
2. Ankom med lav batteristand: Planlæg dine ladestop, så du har omkring 10-20% tilbage på batteriet, når du sætter i gang med lynladning. Et næsten tomt batteri tager imod strøm hurtigere (mindre modstand, ingen biografsæde-trængsel). Hvis du typisk ankommer med 50-60%, vil ladeeffekten straks være lavere end optimal. Mange GPS- og ruteplanlægningsapps (som A Better Routeplanner) kan hjælpe med at beregne dette, så du rammer det “sweet spot”. Som tommelfingerregel gælder: Lad hellere to gange fra 10% til 60% end én gang fra 10% til 100% – det går langt hurtigere samlet set. De fleste elbiler lader bedst i midterområdet af batteriet, så udnyt det. 
3. Lad ikke helt til 100% på en lynlader: Fortsat fra punkt 2 – stop lynladningen omkring 80% (eller deromkring, afhængigt af bilens ladeprofil). Efter 80% falder effekten drastisk på næsten alle biler. Det sidste stykke tid kan du lige så godt bruge en langsommere lader ved destinationen, hvis nødvendigt. Du sparer tid og penge ved at frigøre lynladeren, når du alligevel kun får “drypvis” strøm de sidste procent. Som Clever udtrykker det: Det tager lige så lang tid at lade fra 80% til 100% som fra 20% til 80%. Så få hvad du skal bruge til at komme videre, og lad resten op senere under mere optimale forhold. 
4. Vælg den rette ladestander: Hvis du oplever lav effekt, kan det være værd at prøve en anden stander på samme station, eller tjekke om en anden station i nærheden giver bedre resultater. Nogle gange kan enkeltstående fejl på en ladestander gøre den langsom. Også hvis du ser, at din nabobil deler strøm fra samme anlæg, kan du med fordel finde en stander med fuld kapacitet ledig. Lad gerne uden for de mest travle tidspunkter, hvis du kan – fx tidlig morgen eller sen aften – så mindsker du risikoen for strømdeling og net-belastning. 
5. Hold øje med bilens software og nyheder: Producenter udsender fra tid til anden opdateringer eller servicekampagner, der vedrører opladning. Det kan være alt fra forbedringer af ladehastigheden til beskyttende begrænsninger. Sørg for at din bils software er up-to-date. Især VW, Skoda, Audi, Ford og Tesla har haft vigtige lade-relaterede opdateringer de seneste år. Læs med i elbilfora og nyheder – eller spørg din forhandler/værksted. For eksempel blev Renault Zoe-ejere i sin tid rådet til en softwarepatch for bedre opladningsstyring i kulde, og Tesla justerede ladealgoritmer for Model S via opdateringer. Hvis din bil er importeret eller en variant med potentielle begrænsninger, så undersøg om der findes en opgradering til at hæve ladeeffekten. Det kunne spare dig for meget ærgrelse. 
6. Tjek bilens ladekapacitet og forvent det realistiske: En del “problemer” viser sig at være misforståelser af, hvad bilen faktisk kan. Slå op i manualen eller på producentens hjemmeside hvad din model maksimalt kan lynlade med. For eksempel: Mercedes EQC har en maks. DC-effekt på ca. 110 kW, hvorimod en Hyundai Ioniq 5 kan tage op til ~220 kW under ideelle forhold. Der er altså stor forskel fra bil til bil. Hvis du ved, at din bil topper ved 100 kW, så vil den aldrig kunne udnytte en “350 kW” lader fuldt ud – og det er helt normalt. Ved at kende din bils specifikationer undgår du at tro, der er fejl, når det i virkeligheden bare er fysikkens og designets begrænsning. Og omvendt: Hvis din bil burde kunne lade 150 kW, men kun får 75 kW hver gang, så ved du, at noget er galt – og så bør du få det undersøgt. 
7. Hold kabineforbrug lavt under ladning: Dette punkt er mindre kritisk, men værd at nævne: Hvis du sidder i bilen og har tændt for fuld varme, sædevarme, høj musik og lignende, så tager disse funktioner strøm fra ladestanderen mens du lader. Det kan i praksis betyde, at 5-10 kW af ladeeffekten går til at opvarme kabinen i stedet for at gå i batteriet. Så hvis du har travlt, kan det betale sig at slukke for klimaanlægget eller hoppe ud og strække benene imens. Så får batteriet al den effekt, det kan trække. 
8. Vær forberedt på alternative planer: Som elbilist er det altid godt at have en Plan B. Hvis lynladeren driller, hvor er så den nærmeste anden lader? Har du nok strøm til at komme dertil? Apps som PlugShare, Chargemap eller producentens egen navigation kan hjælpe med at finde alternativer hurtigt. Nogle gange kan det betale sig at køre 5-10 km ekstra for at finde en velfungerende lader, frem for at sidde i 30 minutter mere ved en sløv lader. Og igen – er du i knibe, kan du altid ringe til os hos BoxNow for råd og dåd. 

Når du har prøvet ovenstående ting uden held, eller hvis problemet bliver ved med at dukke op, kan det være tid til at få en fagperson til at kigge på bilen. Det bringer os til næste punkt: skal man selv rode med det, eller få et værksted ind over? 

Gå til toppen af siden.

Heldigvis kan du selv afprøve mange af de løsninger, vi netop har beskrevet. Ting som at forvarme batteriet, planlægge ladestop smart og tjekke forskellige ladere er klart gør-det-selv terræn. Det kræver mest af alt lidt viden og tålmodighed. Også kontrol af softwareversion – mange biler kan du selv opdatere trådløst (OTA) via en app eller indbygget SIM-kort. Her kan du hjemme i garagen sikre, at din bil har nyeste firmware. Hvis du er lidt teknikkyndig, kan du også selv observere batteritemperatur og ladeeffekt via OBD2-scanner og apps; det kan give fingerpeg om, hvor flaskehalsen er (men det er nørderi for de særligt interesserede). 

Men der er grænser for gør-det-selv. Du skal ikke begynde at skille højvoltsbatteriet ad hjemme i carporten! Ud over at det er farligt, vil det også ofte bryde garantien. Så hvornår skal værkstedet kobles på? Generelt: Hvis din bil konsekvent lader for langsomt under optimale betingelser – dvs. selv på en god dag, med varmt batteri og lav SOC, yder den måske kun halv effekt af hvad den burde – så bør en professionel kigge på den. Det kunne tyde på et hardwareproblem (fx defekte temperaturfølere, dårlig forbindelse i et batterimodul, fejl i ladeporten osv.), som kræver diagnosticeringsudstyr og erfaring at identificere. 

Et værksted (eller en mobil mekaniker fra BoxNow) kan lave en dybdegående fejlsøgning. Vi vil typisk køre en fuld diagnosticering via bilens computersystem for at se, om der er fejlregistreringer omkring ladesystemet eller batteriet. Vi kan også teste bilen på en kendt velfungerende lynlader med vores måleudstyr, så vi præcist ser spænding, strøm og temperaturer live under ladning. Dermed kan vi afgøre, om problemet ligger i bilen eller måske alligevel skyldes ydre forhold. 

En tommelfingerregel: Prøv de simple ting selv først – som at lade et andet sted eller på et andet tidspunkt, og tjek for kendte softwareopdateringer. Hvis det ikke løser problemet, eller hvis du har mistanke om en fejl i bilen, så er det værkstedstid. Husk at elbiler er avancerede maskiner, og nogle gange skal der blot en computer-omprogrammering til for at rette en fejl. Andre gange skal en del muligvis udskiftes. Uanset hvad, er det bedst at få det gjort korrekt og sikkert. 

Du kan trygt overlade den del til os fagfolk. Og i dag behøver værkstedsbesøg ikke engang betyde, at du skal undvære bilen i flere dage eller arrangere transport frem og tilbage… Her kommer BoxNow ind i billedet. 

Gå til toppen af siden.

Vi ved, at hverdagen er travl, og det sidste man gider, er at bruge en fridag på at sidde på et værksted. Derfor kommer vores mobile værksted ud til dig – hjem på din adresse eller til din arbejdsplads – og hjælper med at løse problemet med langsom lynladning, mens du passer din dag. 

Vi har erfarne mekanikere, der kender elbiler indgående. Når vi ankommer i vores veludstyrede servicevogn, starter vi med en komplet fejlsøgning af din bils batteri og ladesystem. Vi læser bilens fejlkoder og live-data: Batteritemperaturer, cellebalancering, ladestrømme osv. På den måde kan vi hurtigt afgøre, om din bils ladeproblem skyldes f.eks. en defekt komponent, en softwarefejl eller noget så simpelt som en løs forbindelse. Ofte kan vi løse problemet på stedet. Vores mobile værksted har de nødvendige specialværktøjer og reservedele til mange almindelige reparationer. Hvis f.eks. din batterikøler eller ladestik trænger til udskiftning eller rensning, klarer vi det fra vores servicebil. 

Vi hjælper alle mærker og modeller: Har din VW, Skoda eller Audi brug for en softwareopdatering for at få fuld ladehastighed? Vi kan rådgive om og installere den (i samråd med fabrikantens retningslinjer). Kører du Tesla og oplever pludselig lav Supercharger-effekt, så tester vi batteriets helbred og sørger for eventuelle indgreb, der kan afhjælpe det. Ejer du en Renault, Hyundai/Kia eller Ford, så har vi også der erfaring med deres ladekurver og kendte issues. Vores mekanikere har bl.a. hjulpet kunder med at optimere ladehastigheden på Ford Mustang Mach-E i vinterhalvåret (via opdateret thermal management software) og assisteret Xpeng-ejere med ladesessioner på tværs af forskellige netværk. Alt sammen med det formål at få dig tilbage på vejen hurtigt – med en elbil der yder sit optimale ved ladestanderen. 

Frem for alt slipper du for logistikken ved et traditionelt værksted. Vi kommer til dig, når det passer dig. Du kan i ro og mag drikke en kop kaffe derhjemme, mens vi fikser din bil i indkørslen. Og vi går ikke, før vi har testet at bilen igen kan lynlade, som den skal. Vores team er først tilfredse, når du kan køre fra 20 til 80% batteri på den tid, fabrikken lover – eller hurtigere. Kort sagt: BoxNow gør det nemt, bekvemt og effektivt at få løst problemet med langsom lynladning, så du kan nyde din elbil uden bekymringer. Din tid er værdifuld – det ved vi – derfor reparerer vi din bil, mens du bruger tiden på det, der er vigtigt for dig. 

Gå til toppen af siden.