Afgifter på elbiler: Overblik, regler og fremtidige ændringer

Danmark er kendt for sine høje bilafgifter, og selvom elbiler får rabat, er der stadig nogle vigtige ting at vide.  

Du får forklaringerne i øjenhøjde – uden at drukne i paragraf-teknisk sprog. Vi gennemgår de vigtigste typer afgifter som registreringsafgift, grøn ejerafgift og brændstofafgifter på strøm vs. benzin. Undervejs bruger vi rigtige tal i kroner og øre og giver konkrete eksempler, så du kan se, hvad reglerne betyder i praksis.  

1. Hvilke afgifter betaler du som elbilejer?
2. Registreringsafgift: Engangsafgiften når du køber elbilen
   1. Hvordan beregnes registreringsafgiften?
3. Grøn ejerafgift: Hvad koster det at eje en elbil om året?
4. Brændstofafgifter: Strøm vs. benzin og diesel
5. Fremtidige ændringer: Hvad er planlagt for elbil-afgifterne?
6. Totaløkonomi: Hvad betyder afgifterne for din elbils budget?

Her er et kort overblik over de vigtigste afgifter, du skal kende til som elbilejer i Danmark: 

• Registreringsafgift: En engangsafgift, der betales, når bilen indregistreres første gang. Denne afgift afhænger af bilens pris og type. Elbiler har store rabatter på registreringsafgiften i forhold til benzin- og dieselbiler, især for de billigere modeller. 

• Grøn ejerafgift (eller vægtafgift): En løbende afgift, du betaler enten årligt eller halvårligt for at eje bilen. For nyere biler beregnes den ud fra energiforbrug/CO₂-udledning (dette kaldes grøn ejerafgift), mens ældre biler betaler efter vægt (vægtafgift). Elbiler har ingen CO₂-udledning, så de ender i den billigste kategori for grøn ejerafgift. 

• Brændstofafgift: Afgifter på selve energien, dvs. benzin, diesel eller strøm. Benzin og diesel er pålagt høje afgifter pr. liter, mens strøm til elbiler har elafgift pr. kWh (kilowatt-time). Elbiler betaler også moms af strømmen ligesom benzinbilister betaler moms af brændstof, men der findes refusionsordninger, som kan reducere elafgiften for elbilister. 

• Moms: Som nævnt er der 25% moms på både biler og brændstof/strøm. Når du køber en ny bil i Danmark – elbil eller ej – udgør momsen en stor del af prisen. Momsen er dog den samme sats for elbiler som for andre biler, så her er der ingen forskel. 

Disse afgifter tilsammen påvirker, hvad det reelt koster at eje og køre i din elbil om året. Lad os se nærmere på hver afgiftstype og især på, hvordan reglerne for elbiler adskiller sig fra fossilbiler.

Gå til toppen af siden.

Elbiler har dog været begunstiget af lempeligere regler. Faktisk var elbiler helt fritaget for registreringsafgift før 2016. Dengang kunne man købe en Tesla Model S uden at betale en krone i afgift til staten. Det ændrede sig, da Folketinget i 2016 besluttede gradvist at indfase registreringsafgift på elbiler over en årrække. Med andre ord: elbiler slap i starten billigere, men skulle trin for trin begynde at betale afgift ligesom alle andre biler. 

Hvordan beregnes registreringsafgiften? 

For at forstå afgiften skal vi have fat i et par begreber: bundfradrag, batterifradrag og afgiftssatser. Helt forenklet foregår det sådan her for personbiler: 

• Alle biler (elbiler som fossilbiler) har et bundfradrag – et beløb, der trækkes fra bilens pris, inden afgiften beregnes. For elbiler er bundfradraget markant højere end for benzinbiler, hvilket giver elbilen en stor rabat. I 2025 er bundfradraget for elbiler f.eks. omkring 165.500 kr. pr. bil. Det betyder, at de første ~165.000 kr af elbilens værdi er afgiftsfri, hvilket især hjælper billigere elbiler. (For benzin- og dieselbiler er bundfradraget langt lavere – det ligger omkring 21.700 kr i 2025, hvilket er grunden til at selv billige benzinbiler betaler noget afgift). 

• Der var tidligere et batterifradrag for elbiler – altså et ekstra fradrag, som tog højde for batteriets kostpris. Dette fradrag er blevet mindre år for år og fra 2025 er batterifradraget helt fjernet. At batterifradraget nu er væk betyder, at elbilerne betaler en smule mere i afgift end året før, alt andet lige. I 2024 fik man stadig denne ekstra rabat, men i 2025 er den altså fortid. Til gengæld valgte politikerne at bibeholde det store bundfradrag uændret fra 2023-niveau, så elbilerne ikke steg alt for meget i pris. 

• Efter fradragene beregnes selve afgiften ud fra bilens afgiftspligtige værdi. Systemet er lidt teknisk, men det bygger på progressive satser: Der betales en lavere procent af de første cirka 65.000 kr af værdien og en højere procent af resten. Derudover er der et CO₂-tillæg, som straffer biler med højt brændstofforbrug/udledning – og her scorer elbilen naturligvis topkarakter med 0 gram CO₂ per km, så den slipper for alle tillæg. Resultatet er, at elbiler betaler langt mindre i registreringsafgift end tilsvarende fossilbiler. 

I praksis har politikerne lavet en “trappemodel” for elbilsafgifterne, som gradvist øger elbilernes andel af den fulde registreringsafgift frem mod 2030. Hvert år justeres satserne lidt. Det betyder, at en elbil købt i 2025 får en lille smule højere afgift end hvis den var købt i 2024, især hvis det er en dyr model. Men for de fleste almindelige elbiler er forskellen stadig relativt lille. 

Hvor meget skal du betale? I 2025 gælder følgende tommelfingerregel: Elbiler med en pris under ca. 420.000 kr. er stort set afgiftsfri, mens dyrere elbiler betaler en moderat afgift. Ifølge FDM slipper elbiler op til omkring 436.000 kr for registreringsafgift i 2024, og fra årsskiftet 2024/25 sænkes grænsen en anelse, så elbiler over ca. 417.500 kr begynder at udløse afgift. Konkret steg afgiften pr. 1. januar 2025 med op til 11.427 kr for de dyreste elbiler. Det lyder måske dramatisk, men det maksimale afgiftstillæg på 11.427 kr rammer kun elbiler, der koster omkring 436.000 kr eller derover. Uanset om elbilen koster 436.500 kr eller 1.000.000 kr, var stigningen i 2025 den samme 11.427 kr ift. 2024. Med andre ord: har du bestilt en dyr elbil, der først leveres i 2025, blev den omkring 11.000 kr dyrere af at gå ind i det nye år. Elbiler under ~417.500 kr mærker derimod ingenting til denne ændring – de forbliver afgiftsfri i 2025. 

Lad os illustrere med et par eksempler på registreringsafgift i 2025 for elbil vs. benzinbil: 

pÅrsag:* Elbilen nyder godt af højt bundfradrag og ingen CO₂-tillæg, hvorfor den enten er afgiftsfri eller betaler en relativt lav sats. Benzinbilen betaler afgift af næsten hele værdien og straffes af CO₂-udledning, hvilket giver en højere afgift. Tallene ovenfor er afrundede eksempler for 2025.* 

Som det ses i tabellen, giver afgiftsrabatten en stor besparelse for elbiler. En benzindrevet bil til 450.000 kr kan typisk skulle lægge omkring 75.000 kr i registreringsafgift, hvor en elbil til samme pris måske nøjes med ~7.500 kr. Forskellen afhænger naturligvis af bilens præcise tekniske data og prisen, men retningen er klar: Elbiler beskattes mildere ved køb. 

Det er værd at nævne, at disse regler ikke er permanente. Afgiftssystemet justeres løbende politisk. Tilbage i december 2020 vedtog Folketinget en bred aftale om grøn omstilling af bilparken, som indebærer at elbilernes afgiftsfordele trappes ned frem mod 2030. Indfasningen har dog været alt andet end lineær – i perioder er priserne på elbiler faktisk faldet på trods af stigende afgift, fordi bilproducenterne har sat priserne ned (Tesla er et godt eksempel med store prisnedsættelser i 2023). Med finansloven for 2024 blev det besluttet at bremse en planlagt afgiftsskærpelse lidt, så afgiftshoppen i 2024 og 2025 bliver mindre end først aftalt. Det betyder, at elbiler over 436.000 kr kun steg ca. 7.600 kr i 2024 i stedet for 10.600 kr, og at købere også sparer ~5.500 kr i 2025 ift. det oprindelige forslag. Der er med andre ord politisk fokus på at afgifterne ikke skal knække elbilsalget. FDM advarer dog om, at 2026 kan blive et kritisk år, hvor dyre elbiler står til et markant afgifts-hop, som risikerer at bremse salget. Fra 2026 falder bundfradraget for elbiler nemlig yderligere (til omkring 155.000 kr), hvilket især kan mærkes for luksus-elbiler. Vi holder øje med om nye aftaler kommer på banen inden da – for der skal nok komme debat om emnet. 

Gå til toppen af siden.

For moderne biler kaldes dette grøn ejerafgift og beregnes ud fra bilens brændstofforbrug eller elektricitetsforbrug (indirekte et mål for CO₂-udledning). Har man en ældre bil (før 1997), betaler man i stedet vægtafgift, som afhænger af køretøjets totalvægt. I dag er stort set alle elbiler omfattet af grøn ejerafgift, da de jo er nyere. 

Det positive for elbilister: Fordi en elbil kører på strøm og udleder 0 gram CO₂ pr. km, bliver den placeret i den laveste sats for ejerafgift. Skattemæssigt bliver elforbruget nemlig omregnet til et fiktivt km/l-tal (kilometer per liter) for at kunne bruge samme skala som benzin- og dieselbiler. Denne beregning lyder mere indviklet, end den er: Man tager bilens forbrug i Wh/km, ganger med en faktor (1,21 for at korrigere, og deler med 91,25), og får så et tilsvarende km/l. Resultatet for de fleste elbiler er et tal langt over 50 km/l. Det vil sige, at elbilen kører så “langt på literen” (ækvivalent) at den ender i billigste kategori. 

Hvor billigt er det så? Satserne reguleres en smule årligt, men pr. 2024 lander elbiler (og de fleste plugin-hybrider) i mindstesatsen på 390 kr halvårligt. Det svarer til 780 kr om året i grøn ejerafgift for en typisk elbil i 2024. I 2025 rundes det tal sandsynligvis op til lige godt 800 kr per år for en elbil. Til sammenligning betaler en benzin- eller dieselbil typisk væsentligt mere – præcis hvor meget afhænger af, hvor brændstofeffektiv bilen er. Har du f.eks. en benzinbil, der kører omkring 16 km/l, lå den i 2024 omkring 1.000-1.500 kr årligt i grøn ejerafgift (og højere hvis bilen kører kortere på literen). Store SUV’er med lav km/l kan betale flere tusinde kroner om året i ejerafgift. Dieselbiler har desuden en ekstra udligningsafgift oveni for at kompensere for lavere brændstofafgift pr. liter. Kort sagt: Elbiler vinder klart på ejerafgiften, hvor de kun betaler et symbolsk beløb hvert år, typisk under 1.000 kr. 

Det er værd at bemærke, at denne lave ejerafgift for elbiler heller ikke er statisk til evig tid. Hvis (eller når) elbiler bliver flertallet på vejene, kan man politisk finde på at justere systemet. Indtil videre holder man fast i formlen med km/l-omregning. Det vil sige, at selv tunge elbiler – som jo egentlig slider lige så meget på vejene som tunge fossilbiler – ikke straffes ekstra via afgiften, så længe deres strømforbrug per km holder dem over minimumsgrænsen. Faktisk kan en stor el-SUV også lande i 800 kr/år-kategorien, hvis dens strømforbrug omregnet stadig giver over ~50 km/l. Dette kan ændre sig i fremtiden, men pt. er vægten ikke direkte en faktor for personbilers ejerafgift, ud over hvordan den påvirker strømforbruget. 

Fun fact: Hvis du har en ældre elbil fra før 2016, hvor grøn ejerafgift ikke gjaldt, så betaler du i dag vægtafgift ligesom veteranbiler. Men de fleste serieproducerede elbiler kom først efter 2010, og reglerne blev ændret i 2016, så det er de færreste elbiler, der nogensinde har betalt vægtafgift. Fra 2016 skulle alle elbiler nemlig overgå til grøn ejerafgift.* 

Gå til toppen af siden.

For benzin- og dieselbiler består brændstofprisen i høj grad af afgifter: Der er energiafgift, CO₂-afgift og moms oveni prisen på benzin og diesel. Hvis du har fyldt benzin på bilen for f.eks. 12 kr pr. liter, skal du vide at en stor del af de penge går direkte i statskassen. Faktisk var der i 2024 planlagt yderligere stigninger: Benzinafgiften steg med 23 øre pr. liter og dieselafgiften med over 1 krone pr. liter fra 2025. Alt sammen for at gøre det dyrere at forurene og finansiere den grønne omstilling. 

Hvad så med strøm? Strøm til elbiler er også pålagt afgifter, men systemet er anderledes. Vi betaler alle en elafgift for den strøm, vi bruger i husholdningen. I 2025 er elafgiften cirka 0,95 kr pr. kWh (inkl. moms) for almindeligt forbrug. Derudover betales 25% moms af selve strømmen. Men – og det her er vigtigt for os elbilister – der findes en refusionsordning: Hvis du har en godkendt ladeboks derhjemme og et abonnement hos fx Clever eller Spirii, kan du få størstedelen af elafgiften tilbage for den strøm, du bruger til opladning af din elbil. I praksis betyder det, at du måske kun betaler omkring 0,13 kr pr. kWh i afgift (det er minimumstariffen, der dækker bl.a. forsyningssikkerhed). Resten af afgiften refunderes via dit ladeabonnement. Mange elbilsejere har allerede sådanne abonnementer, fordi det som regel kan betale sig, selv ved ret beskedent kørselsbehov (ofte ved ~5.000 km/år har det tjent sig hjem). 

For dig betyder det, at kørsel på strøm er begunstiget af lave brændstofafgifter sammenlignet med benzin og diesel. Lad os lave et lille regnestykke på servietten: 

• En typisk elbil kører omkring 5 km per kWh. Skal du køre 100 km, bruger du ca. 20 kWh. Uden refusion koster afgiften ~0,95 kr/kWh, altså ~19 kr i afgift for 100 km (plus prisen for selve strømmen). Med refusion gennem et ladeabonnement falder afgiftsdelen til måske 0,13 kr/kWh – så er det kun ~2,6 kr i afgift for 100 km kørsel. 

• En typisk benzinbil kører måske 15 km/l. For 100 km skal den bruge ca. 6,7 liter benzin. Benzinafgiften pr. liter udgør i 2025 omkring 4,50 kr (energi- og CO₂-afgift samlet), hvilket giver ~30 kr i rene afgifter for 100 km, og oveni kommer moms af hele brændstofbeløbet. I praksis betaler du altså måske 40 kr i afgifter for hver 100 km i en benzinbil, når moms medregnes. 

Bottom line: Det koster staten mindre i mistede afgifter, at du kører på strøm. Derfor kan man sige, at elbilister i dag bidrager mindre til statskassen pr. kørt kilometer end fossilbilister gør – hvilket jo også er meningen for at fremme den grønne omstilling. Du sparer penge på hver kilometer, fordi afgiftstrykket på strøm er lavere. 

Man kan spørge: hvordan skal statskassen så klare sig, når flere og flere kører på billig, afgiftslet strøm i stedet for dyrt beskattet benzin? Det diskuteres politisk, om man på sigt skal indføre roadpricing eller kilometerafgifter, så alle bilister betaler for vejnettet mere direkte. Indtil videre er intet besluttet på den front. I stedet har man valgt at justere de eksisterende afgifter gradvist: gøre benzin og diesel dyrere gennem CO₂-afgifter og lade elbilernes registrerings- og ejerafgifter stige lidt efter lidt. For 2025 fik alle danskere i øvrigt en minimal lettelse i elafgiften på 4 øre/kWh, hvilket svarer til en besparelse på ca. 79 kr om året for en elbilist der kører 10.000 km – ikke ligefrem noget, der vælter budgettet, men symbolsk alligevel. De store besparelser ligger stadig i, at elbiler undgår benzinpriser og de høje brændstofafgifter, der følger med dem. 

Gå til toppen af siden.

Lad os opsummere, hvad der allerede er vedtaget om fremtidige ændringer – og lidt om, hvad der kunne komme på tale senere hen: 

• Trappemodellen frem mod 2030: Aftalen fra december 2020 lægger op til, at el- og hybridbiler gradvist skal betale mere i registreringsafgift frem mod 2030. I praksis blev elbilernes afgiftsrabatter indført i etaper: 2021, 2022, 2023 osv., hvor rabatten (bundfradrag og eventuel procentvis nedsættelse) bliver lidt mindre over tid. Målet er, at elbiler omkring 2030 skal beskattes nogenlunde på niveau med fossilbiler – med mindre teknologien i mellemtiden er blevet markant billigere. Det er en politisk balancegang: man vil gerne belønne dem, der vælger en grøn bil nu, men samtidig sikre at staten har indtægter nok på sigt. 

• 2025-status: I 2025 er rabatten stadig ganske høj. Som vi så, er bundfradraget ~165.500 kr, og der er stadig en stor lettelse i forhold til fuld afgift. Faktisk er elbiler i 2025 stadig delvist afgiftsfritaget takket være rabatterne. Mange almindelige modeller betaler 0 kr i registreringsafgift, og kun de dyrere bidrager med nogle tusinde kroner. Det er værd at huske, at 2025 dermed nok er det sidste år hvor så mange elbiler er helt afgiftsfri ved køb – fra 2026 forventes det at også mellemklasse-elbiler vil få en lille afgift. 

• Hvad sker der i 2026? Fra 2026 efter planen falder elbilernes bundfradrag betydeligt (ned mod ~155.000 kr), og den generelle rabat på afgiften reduceres. Ifølge FDM står især de dyrere elbiler til et markant afgifts-hop i 2026. Hvor en elbil til fx 500.000 kr i 2025 måske betaler omkring 50.000 kr i afgift, kan den i 2026 risikere at skulle betale langt mere – potentielt det dobbelte, afhængigt af den endelige sats. Det er noget, som bilejere og branchen allerede nu er opmærksomme på. FDM har udtrykt bekymring for, at den store afgiftsstigning kan bremse elbilsalget netop som det ellers tager fart. Politikerne kan nå at justere kursen (ligesom de gjorde med finansloven 2024, der som nævnt reducerede stigningerne lidt). Så 2026 bliver et år at holde øje med i bilernes verden – især hvis du går efter en dyr elbil, kan tidspunktet for køb få mærkbar betydning for, hvor meget du skal betale i afgift. 

• Andre mulige tiltag: Udover registreringsafgiften kigger man også på andre områder. Ét forslag der ofte nævnes er betaling per kørt kilometer (roadpricing), så alle bilister – uanset drivmiddel – betaler for vejnettet efter hvor meget de bruger det. Dette vil især ramme elbilister hvis det indføres, da de i dag slipper billigere i brændstofafgifter. Foreløbig er det kun på ideplan i Danmark; man har lavet forsøgsordninger, men intet landsdækkende system er vedtaget endnu. Et andet punkt er firmabilbeskatning: her er elbiler også favorabelt behandlet i dag via lavere beskatningsgrundlag, men også dette kan ændre sig over tid i takt med markedsudviklingen. 

• Miljøzoner og lokale tiltag: Fra 2025 får kommuner lov at indføre nulemissionszoner, hvor kun el- og brintbiler må køre. Det er ikke en afgift som sådan, men det kan påvirke incitamentet til at vælge elbil i byerne. Nulemissionszoner er tænkt som et værktøj til at forbedre luftkvaliteten i tæt trafik. Hvis du bor eller arbejder i en større by, kan den slags regler indirekte gøre en elbil mere værdifuld for dig (fordi du undgår bøder eller forbud med en fossilbil). 

Samlet set er tendensen klar: de økonomiske fordele elbiler har i dag, vil blive mindre over de næste 5-10 år. Afgifterne vil nærme sig det, som benzin- og dieselbiler betaler. Men omvendt falder prisen på selve elbilerne forhåbentlig med stordrift, og brugtmarkedet vokser, så den samlede anskaffelsespris for elbiler kommer ned i et fornuftigt leje uden at staten skal spæde til. 

Vi befinder os lige nu i en overgangsfase, hvor politikerne forsøger at finde balance: nok rabat til at du og jeg gider købe en elbil, men ikke så meget rabat at statskassen går helt glip af indtægter. Hvert år justeres skruen en tak – indtil videre med rimelig succes. Elbilsalget boomer, og afgifterne følger med op uden alt for store gener for de fleste købere. 

Gå til toppen af siden.

Lad os prøve at sætte det i perspektiv: 

• Købspris inkl. afgifter: Elbiler er ofte dyrere før afgifter end tilsvarende fossilbiler (primært pga. den dyre batteripakke). Men takket være lave afgifter kan totalprisen ved køb alligevel konkurrere. Fx kan en elbil og en benzinbil koste næsten det samme “på gaden”, selvom elbilen uden afgift var dyrere – fordi benzinbilen straffes af høj registreringsafgift. Hvis vi kigger på en familiebil i mellemklassen, vil du måske skulle betale 10-15% mere ved anskaffelse for elbilen end for benzinbilen. Til gengæld… 

• Brændstof vs. strøm: …tjener du noget af merprisen hjem på driften. Strøm pr. kilometer er som vist betydeligt billigere end benzin/diesel, især hvis du kan lade hjemme til lav elpris. Kører du mange kilometer om året, vil besparelsen på “brændstof” gøre en stor forskel i regnskabet. For en pendler med 20.000 km/år kan elbilen ofte spare flere tusinde kroner årligt alene på energiudgiften (selv inklusive det du betaler af el-afgift). Det kan over få år løbe op i et pænt beløb. 

• Ejerafgift: Her får elbilen endnu et forspring. At nøjes med under 1.000 kr om året i ejerafgift kontra måske 2.000–3.000 kr for en fossilbil i samme klasse giver dog ikke kæmpe forskelle på årsbasis. Men over bilens levetid (lad os sige 8-10 år) kan det blive til 8-20.000 kr mindre i afgift, du skal af med. Det er da også værd at tage med. 

• Vedligeholdelse: Elbiler har generelt lavere serviceomkostninger end traditionelle biler. Du skal f.eks. ikke skifte olie, tændrør eller tandrem, og bremserne slides ofte mindre (pga. regenerativ bremsning). Det betyder færre dyre værkstedsbesøg. Til gengæld kan der komme udgifter til ting som bremsevæske, kølervæske til batteriet, dæk og klimaanlæg – elbilen er ikke vedligeholdelsesfri, bare simplere. Mange elbilister oplever også længere intervaller mellem service ift. konventionelle biler. Alt i alt kan du forvente at spare penge her også, hvilket øger elbilens økonomiske fordel. 

Hvis vi samler det hele, er konklusionen oftest at elbilen kan være lidt dyrere at købe, men billigere at eje og køre år for år. Break-even afhænger af dit kørselsmønster: kører du langt, vil afgifter og brændstofbesparelser hurtigt tippe regnskabet til elbilens fordel. Kører du kort, kan det tage mange år før den lavere ejerafgift og strømpris opvejer en evt. højere købspris. Husk også, at værdiforringelsen (hvad du kan sælge bilen for igen) spiller ind – her er markedet i rivende udvikling for elbiler lige nu. 

En vigtig del af totaløkonomien er også din tid og bekvemmelighed. Her kommer BoxNow ind i billedet på en lidt anden måde: Ikke via afgifter, men via serviceoplevelsen. Vi hos BoxNow tilbyder mobil bilservice, hvor vi kommer hjem til dig eller til din arbejdsplads og servicerer din bil, uanset om det er en elbil eller benzinbil. Hvorfor nævner vi det her? Fordi tidsforbrug og besvær også er en slags “omkostning” ved at have bil. Hvis du kan spare en halv fridag på at køre bilen frem og tilbage til værksted, så har det en værdi for de fleste – tid er penge, som man siger. Moderne, travle danskere bestiller måltidskasser og online dagligvarer for at spare tid; på samme måde kan du få bilservice til døren. Det giver ro i maven at vide, at bilen er i topform uden at du skal bruge din weekend på det. 

Få mest muligt ud af din elbil (og din tid) 

Afgifter eller ej: Det bedste du kan gøre for din bils økonomi er at passe godt på den. Sørg for at overholde service og få tjekket bremser, dæk, batterikøling og lignende i tide. En velholdt elbil holder værdien bedre og kører mere effektivt (så bruger du mindre strøm). Med BoxNow’s mobile service bliver det ikke nemmere – vi kommer ud til dig, når det passer dig, og vores mekanikere har speciale i både elbiler og almindelige biler. Du kan f.eks. få lavet et serviceeftersyn derhjemme i indkørslen, mens du selv drikker din morgenkaffe. Vi sikrer, at din elbil kører som den skal, så du undgår dyre overraskelser. Det spiller alt sammen ind i totaløkonomien: forebyggelse fremfor reparation.

Gå til toppen af siden.